Hvad Er Ondskab Essay Outline

Ondskab er blevet mainstream

Essay. I århundreder har ondskab i kunst, film og litteratur draget og fascineret os.

Ondskab er ikke noget nyt. Tænk bare på Det Gamle Testamentes fortælling om Kain, der slog Abel ihjel. Eller tag slangen i Paradisets Have, der lokkede Eva til spise af Kundskabens forbudte træ.

Alligevel fylder ondskaben mere end før! For med hensyn til ondskab er alle tabuer nu kun til for at blive afskaffet.

Næsten daglig læser vi gladelig om, at Jack The Ripper er genopstået som bestialske mænd, der skænder og myrder kvinder på det grusomste.

Det er heller ikke uaktuelt, hvad sadistiske fascister engang gjorde ved deres ofre. For i en Østerbrovilla har teatergruppen Republique/Signa netop lavet en forestilling over Pier Paolo Pasolinis ondeste og mest sadistiske film ’Salò – 120 dage i Sodoma’.

Ikke engang den ultimative ondskab – jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig – er passé. For med guldplomber fra holocaustofrenes tænder har kunstneren Marco Evaristti bygget en minimodel af kz-lejren Auschwitz-Birkenau og dermed pustet nyt liv i diskussionen om, hvad kunst kan tillade sig for at tilfredsstille publikums stigende nysgerrighed.

Den forbudte frugt Men lad os begynde med begyndelsen. I den såkaldt mørke middelalder virkede ondskaben i en højere sags tjeneste, nemlig godhedens. Den var det djævelske redskab, som kirken truede alle med, hvis de ikke var tilstrækkelig fromme.

Senere fik ondskaben andre arbejdsgivere, og i dag er den ikke længere et skræmmebillede. Den er blevet et fascinationsobjekt. Den har fået sit helt eget formål.

Den fascinerer og fastholder og er blevet en blodrød skummende bølge i tidens store hav af underholdningstilbud.

Hvorfor? Fordi ondskabens fundamentale figur lukrerer på vores nysgerrighed. Den repræsenterer grænseoverskridelsen, det forbudte. Den er stadig som en frugt fra Kundskabens træ, og den smager tilsyneladende bedre end nogensinde.

Den kan stadig få nogen til at gøre alt det, de ikke må, hvad enten det er at have sex med naboens kone, snyde en gammel blind enke for hendes sidste sparepenge eller begå hadeforbrydelser over for minoriteter.

Frank Hvam
Ondskaben har ingen alder. Men på det seneste har den fået vokseværk og kommer nu til os i alle størrelser og variationer. Ondskab i småtingsafdelingen har aldrig haft noget stort publikum. Men der kan være undtagelser.

For i passende doser kan den være fornøjelig, fordi den er så menneskelig. Det kan man se i Casper Christensen og Frank Hvams ’Klovn’: Tv-serien handler om to mænd, der ikke har det spor godt med De Ti Bud: De har andre guder (mammon), de begærer deres næstes ejendom, de begår hor (hvis ellers de kan slippe af sted med det), de bærer falsk vidnesbyrd, det vil sige lyver, og de respekterer heller ikke rigtig deres forældre – for nu bare at tage et par bud.

De repræsenterer en postmoderne ondskab, hvor det onde er, at deres overskridelse er helt integreret i deres levevis – og de er for så vidt succesfulde. Man kan sige, at ’Klovn’ skildrer ondskaben i kulturen, for nu at henvise til gamle Sigmund Freud.

Lad den rette komme ind
Men for at være rigtig ond kræves der magt, og det er den store magtfulde ondskab, der optager os mest. Ellers ville vi ikke blive ved med at læse tykke biografier om Adolf Hitler, Heinrich Himmler og Josef Stalin. Vi vil så gerne forstå, hvordan så megen ondskab dog kan opstå og blive til kød og blod.

Der findes dog formildende omstændigheder, selv for ondskab. Den kan legitimeres og er ofte blevet det i kulturens verden. For når ondskab bliver nødvendigt for at overleve – blandt anden ondskab – er den svær at dømme ude.

Er det moderne ondskab at se en far slå drenge ihjel, ja slagte dem, for at skaffe blod til sin tørstige vampyrdatter? Og vi taler vel at mærke ikke om Transsylvanien eller London by night, men om en tilsneet svensk soveby.

Det var en sådan en ondskab, vi oplevede i den svenske instruktør Tomas Alfredsons bloddryppende film ’Lad den rette komme ind’.

Perverteret tak for sidst
Er det moderne ondskab at se en pige sætte ild til sin far, fordi han har været satans styg ved mor? For det så vi jo, endda flere gange, i Millenniumtrilogien af en anden svensker, Stieg Larsson.

Eller er det moderne ondskab, når en kvinde har sex med sin mand og i selve nydelsens ypperste øjeblik bliver årsag til, at hendes barn falder ud ad vinduet og mister livet? For sådan begyndte Lars von Triers nyeste kultfilm ’Antichrist’.

Ondskab kan også være en betinget refleks, et nødvendigt svar på særlig graverende omstændigheder, en perverteret tak for sidst. Og derved får den sin berettigelse i et samfund, hvor systemet ofte svigter og retfærdigheden ikke altid sker fyldest, medmindre man – som Lisbeth Salander i Stieg Larssons bøger – selv påtager sig rollen som hævnens engel.

I Skandinavien har selvtægt altid været forbudt, såvel legalt som mentalt. For ved selvtægt sætter individet sig ud over alle regler. Selv en nok så uretfærdigt behandlet borger har værsgo at følge landets love. Men kun indtil han er blevet tilstrækkelig provokeret.

Ondskaben har ingen alder. Men på det seneste har den fået vokseværk og kommer nu til os i alle størrelser

LÆS ARTIKEL

Den problematik er der drejet mange film over. Det begyndte med amerikanske mainstreamfilm som ’Dirty Harry’ og fortsatte med ’En mand ser rødt’ i 70’erne. Genren, de såkaldte vigilantefilm, blev i starten udskreget som fascistoide og farlige på grund af den såkaldte helt overlagte ondskab, som de repræsenterede:

Læs også:kritik Salander er en ny femi-Rambo

At hovedpersonen i en film kunne miste tålmodigheden og tage loven i egen hånd repræsenterede noget klart antidemokratisk. Set med ordensmagtens briller kom genren til at stå som en trussel mod den vestlige civilisations helt grundlæggende politisk-juridiske spilleregler.

Og over tredive år efter sit gennembrud er genren stadig lige så kritiseret og udskældt, som den er elsket for sin katarsisvirkning. For når en kynisk massemorder er frikendt ved domstolene på grund af bevisets stilling eller noget andet juridisk hokuspokus, er det nu engang enormt befriende, at nogen alligevel gider blæse ham til støvregn.

Ondskab under den pæne overflade
Den franske film ’Irréversible’ af Gaspar Noé har vendt hævnen om. Først ser vi voldtægtsmanden blive brutalt slået ihjel med en brandslukker. Men årsagen til drabet og ondskaben får vi først i midten af filmen som en otte minutter lang anal voldtægtsscene.

Ikke kun bliver kvinden (Monica Bellucci) skændet bestialsk, men hun får også sine klassisk smukke ansigtstræk slået til sildesalat.

Pointen er netop at demaskere selvtægten ud fra filmens dekonstruktion af den aristoteliske trekant med en begyndelse, en midte og en slutning i kronologisk forløb med forløsning til katarsis og pointe.

Til gengæld kan man pege på østrigeren Michael Hanekes film om ondskab, ’Pianisten’, ’Funny Games’ og senest ’Det hvide bånd’, som lader det onde stå tilbage sort og smerteligt på det hvide lærred.

Disse film er eksempler på, at ondskaben også hviler trygt og godt i såkaldt pæne og civiliserede, ja, endog intellektuelle europæere, men er betingelserne til stede, stikker den sit hæslige hoved frem.

LÆS ARTIKEL

Læs også: Da ondskaben kom til Tyskland

Det samme kan også siges om de fleste af Lars von Triers film. Ikke mindst hans seneste, ’Antichrist’, som bag den banale gyserskabelon beskæftiger sig med seksualiteten som en trussel mod den maskuline civilisations egen selvforståelse.

Den postmoderne gyser, hvor syndefaldet fører til død og undergang, er en dæmonisering af kvindelig seksualitet set med maskuline øjne: Kvinder som seksuelt og aktivt udfarende væsener forrykker en sexistisk balance.

LÆS ARTIKEL

Hannibal the Cannibal fra ’Ondskabens øjne’ repræsenterer en potenseret ondskab, fordi han på den ene side har en række kompetencer, som man sædvanligvis værdsætter. Han er belæst, kunstnerisk begavet, intellektuel og intelligent.

Læs også: 'Antichrist' er et grotesk mesterstykke


Du er ikke logget ind...

Du skal logge ind før du kan downloade opgaver på Opgaver.com
Har du ingen bruger?

Eller

Opret en bruger på Opgaver.com

 eller NÃ¥r du klikker pÃ¥ opret, accepterer du samtidig brugerbetingelserne for Opgaver.com

Bekræft din email

Vi har netop sendt dig en email med et aktiveringslink,
som du skal klikke pÃ¥ for at aktivere din konto. OBS! Husk at tjekke om emailen ligger i "Uønsket post"! Med venlig hilsen
Opgaver.com

Leave a Comment

(0 Comments)

Your email address will not be published. Required fields are marked *